Generere PDF

MyFestools brugervilkår

Version: 28.11.2022

1 Generelle betingelser og registrering

1.1 MyFestool er et online-servicetilbud fra Festool GmbH og FESTOOL Danmark ApS (herefter "Festool"), der tilbyder dig forskellige applikationer. Festool stiller dette tilbud gratis til rådighed for dig.

1.2 Med registreringen til MyFestool åbner du en brugerkonto, via hvilken du modtager aktuelle produktinformationer og kan udnytte applikationerne, som Festool tilbyder. Med din registrering til MyFestool erklærer du dig indforstået med de foreliggende brugsbetingelser og accepterer databeskyttelsesbestemmelserne (kan ses på www.festool.dk/juridisk-info/databeskyttelse). Ved en overtrædelse af disse betingelser er vi berettiget til at slette din MyFestool-konto omgående og uden yderligere varsel. Det samme gælder, hvis en af dine handlinger bidrager til at begrænse funktionaliteten af Festool-hjemmesiderne eller Festool-infrastrukturen.

1.3 Til registreringen har vi brug for dit for- og efternavn, din e-mailadresse samt en selvvalgt adgangskode og oplysning om, hvorvidt du benytter kontoen erhvervsmæssigt (med firmanavn) eller privat. Hvis du benytter vores øvrige applikationer inden for MyFestool, kan yderligere personoplysninger (f.eks. adresse) være nødvendige. Du finder mere information om dette under punkt 4.

1.4 Ved registreringen skal du vælge en individuel adgangskode. Der gælder følgende principper for denne:

a) Anvend i alt otte tegn. Du skal benytte store og små bogstaver, tal og specialtegn.

b) Opbevar din adgangskode sikkert og utilgængeligt for tredjepart. Overdrag ikke din adgangskode til nogen tredjepart. 

1.5 Det er gratis for dig intet at registrere dig til MyFestool og åbne en brugerkonto. Ved fordring af enkelte applikationer, som f.eks. bestilling af en reparation, kan en betalingspligt blive aktuel. Du accepterer den dermed forbundne betalingspligt ved at klikke i det tilhørende bekræftelsesfelt.

1.6 Du kan opsige din brugerkonto til enhver tid uden at angive årsagen. Det gør du ved at logge ind på din MyFestool-konto og klikke på linket "Slet min MyFestool-konto" i området "Min profil".

1.7 Festool forbeholder sig ret til helt eller delvist at supplere, ændre eller slette disse brugsbetingelser og/eller enkelte applikationer under MyFestool uden at angive årsagen og uden at informere brugeren forinden.

2 Applikationer via MyFestool

2.1 Muligheden for at benytte de tilgængelige applikationer på MyFestool udgør intet tilbud fra Festools side, men kun en opfordring til at afgive et tilbud. Ved at klikke på det pågældende bekræftelsesfelt afgiver du et tilbud om at anvende den respektive tjenesteydelse. Først igennem en udtrykkelig accept fra Festools side eller ved at levere de pågældende tjenester antager Festool tilbuddet, og først efter denne accept foreligger der en aftale mellem brugeren og Festool (eller en virksomhed associeret med Festool).

2.2 Applikationer, som Festool aktuelt tilbyder:

a) Tool Management

  • Værktøjsregistrering til all-inclusive garanti inkl. upload af faktura
  • Tilføj værktøj uden garanti
  • Slet værktøj
  • Overfør værktøj uden og med garanti
    Værktøj kan overføres fra en konto til en anden ved oplysning af artikelnummeret, serienummeret og garantibeviset. Den MyFestool-kontoindehaver, som værktøjet hidtil har været registreret hos, vil blive informeret om garantioverførslen pr. e-mail og kan gøre indsigelse mod garantioverførslen inden for 30 dage. Hvis nogle af produkterne i din MyFestool-konto er uden garanti, overføres de også til den nye MyFestool-konto. Beslutter du dig for at overføre alle produkter til en anden konto, tilføjes produkterne uden garanti også til den anden konto.
  • Bestilling af reparation og oversigt (ikke muligt i alle lande)
  • Tyveriafvikling (kun i Korea)
  • Produktoversigt
b) Invitationsstyring (kun ved firmakonti)
  • Ved invitationsstyring er det muligt at invitere flere personer i det samme firma til MyFestool, forudsat disse endnu ikke har en MyFestool-konto. Dermed kan flere personer se de maskiner, der er lagt ind for firmaet, og benytte tilsvarende tjenester. Vær derfor påpasselig med kun at tilføje firmaværktøj i oversigten. Hvis du også privat ejer Festool-maskiner, anbefaler vi, at du opretter en privat MyFestool-konto. Bemærk endvidere, at du til enhver tid kan blive fjernet fra firmakonteksten af enhver person tilhørende firmaet. Samtidigt dermed vil din MyFestool-konto blive slettet. Du kan naturligvis til enhver tid registrere dig på ny.
c) Tilmelding til modtagelse af reklame

d) Deltagelse i konkurrencer

e) Deltagelse i arrangementer

3 Brugernes ansvar for indhold/data og/eller informationer, tilgængelighed

3.1 Du er forpligtet

a) til udelukkende at give sande og ikke vildledende oplysninger, dvs. ingen pseudonymer eller kunstnernavne;

b) til ved brug af MyFestool og indhold på MyFestool at overholde gældende lov samt respektere tredjeparts rettigheder. Det er især forbudt at anvende hjemmesiden eller dens indhold til lovstridige, pornografiske, obskøne, krænkende eller ulovlige formål;   

c) til at sørge for passende sikkerhedssoftware og virusscanning inden download af materiale stillet til rådighed af Festool af hensyn til din egen beskyttelse og for at forhindre virus på Festools hjemmeside.

3.2 Festool påtager sig intet ansvar for de data, som du leverer. 

3.3 Du accepterer, at 100 % tilgængelighed for hjemmesiden ikke er teknisk mulig; Festool bestræber sig imidlertid på så vidt muligt at holde hjemmesiden konstant tilgængelig. Som følge af vedligeholdelses- sikkerheds- eller kapacitetsanliggender kan der dog forekomme forstyrrelser. 

3.4 Festool hæfter ubegrænset for skader, der skyldes misligholdelse af en garanti eller krænkelse af liv, legeme eller sundhed. Hæftelse for faktuelle og juridiske mangler i materialet, som Festool leverer, især for dets fejlfrihed, rigtighed, frihed for tredjeparts ejendoms- og ophavsret, fuldstændighed og/eller anvendelighed, er udelukket. Dette gælder ikke, hvis fejlagtigheden skyldes forsæt, grov uagtsomhed eller svig. Brugeren kan ikke kræve erstatning, uanset hvilken retsgrund kravet beror på, navnlig kontraktbrud. Dette gælder ikke i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed, mangel på garanterede egenskaber og i forbindelse med krav iht. loven om produktansvar. Ansvar for mangelfølgeskader er udelukket mellem parterne.

4 Databeskyttelse

4.1 Personoplysningerne, som vi har modtaget med åbningen af din MyFestool-konto, vil udelukkende blive lagret, behandlet eller benyttet til brug af de tilbudte applikationer, medmindre du har givet samtykke til andre formål. 

a) Registrering: I forbindelse med registreringen lagrer og behandler vi bl.a. din e-mailadresse samt flere obligatoriske data. Retsgrundlaget herfor er art. 6 stk. 1 lit. b) i DSGVO (tysk databeskyttelseslov).

b) Reklame: For at fremsende informationsmateriale skal vi bruge din e-mailadresse og/eller postadresse samt evt. flere personoplysninger (f.eks. efternavn, fornavn). Retsgrundlaget herfor er art. 6 stk. 1 lit. a) i DSGVO (tysk databeskyttelseslov).

c) Reparation: For at afvikle en reparationsordre er det nødvendigt, at du meddeler os bl.a. dit for- og efternavn, din e-mailadresse og din postadresse. Retsgrundlaget for behandling af disse data er art. 6 stk. 1 lit. b) i DSGVO (tysk databeskyttelseslov).

d) Værktøjsregistrering: For at gøre brug af all-inclusive garantien for dine maskiner er det nødvendigt, at du meddeler os bl.a. dit for- og efternavn, din e-mailadresse og din postadresse. Retsgrundlaget herfor er art. 6 stk. 1 lit. b) i DSGVO (tysk databeskyttelseslov).

e) Konkurrencer: For afholdelse af konkurrencer er det nødvendigt at du meddeler os de dér nævnte personoplysninger, f.eks. for- og efternavn, postadresse. Retsgrundlaget herfor er art. 6 stk. 1 lit. a) i DSGVO (tysk databeskyttelseslov).

f) Deltagelse i arrangementer: For afholdelse af planlagte arrangementer forarbejder vi de respektive nødvendige personoplysninger, f.eks. for- og efternavn, e-mailadresse. Retsgrundlaget herfor er art. 6 stk. 1 lit. b) i DSGVO (tysk databeskyttelseslov).

4.2 Hvis du meddeler os informationer i den respektive applikation, som hidtil ikke er lagret i din profil, vil disse automatisk blive overført dertil og efterfølgende genereret derfra ved fremtidig brug af applikationerne. 

4.3 Dine data lagres indtil din tilbagekaldelse eller ved sletning af din MyFestool-konto. 

4.4 Alle data anvendes og behandles af Festool. Dine personlige oplysninger overføres ikke til tredjepart, medmindre dette er nødvendigt for at gennemføre den pågældende applikation. Derudover kan dataene blive videregivet til TTS Tooltechnic Systems AG & Co. KG. Retsgrundlaget herfor er vores virksomhedsinteresse, art. 6 stk. 1 lit. f) i DSGVO (tysk databeskyttelseslov). Du kan finde flere oplysninger om databeskyttelse hos Festool i vores databeskyttelsesbestemmelser: www.festool.dk/juridisk-info/databeskyttelse.

5 Afsluttende bestemmelser

5.1 For at opdatere dine kundedata beder Festool dig om straks at foretage ændringen i din gratis MyFestool-konto under www.festool.dk/myfestool. Meromkostninger, der måtte opstå som følge af forældede kundeoplysninger, kan ikke påføres Festool.

5.2 Tysk ret er gældende med udelukkelse af FN-konventionen om aftaler om internationale varekøb (CISG).

5.3 Værneting for enhver tvist forårsaget af eller i forbindelse med en MyFestool-konto, er i den retskreds, hvor Festool GmbH har sæde.

5.4 Dersom en bestemmelse i disse brugsbetingelser er eller bliver helt eller delvist ugyldig eller ikke kan håndhæves, eller er der en mangel i disse brugsbetingelser, vil dette ikke have nogen indvirkning på gyldigheden af de øvrige bestemmelser. En sådan bestemmelse, som erklæres ugyldig eller ikke kan håndhæves, vil blive erstattet af en gyldig og retskraftig bestemmelse, der i størst mulig grad afspejler formålet med den oprindelige bestemmelse. I tilfælde af en mangel gælder den bestemmelse som aftalt, som svarer til det, der ville være aftalt i henhold til formålet med disse brugsbetingelser.